For at legepladser kan være et sikkert og trygt sted for børn at lege, skal de leve op til en række europæiske standarder: DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Standarderne dækker over en række generelle samt specifikke krav for bl.a. sikkerhed på legepladserne, herunder legeredskaber og faldunderlag. Disse standarder gælder for både eksisterende legepladser samt nyanlagte legepladser. Der er henvist til de gældende standarder i bygningsreglementet, hvilket gør dem til grundlag for loven.
Når alle standarder overholdes, øges sikkerheden på legepladsen også, da alvorlige uheld og ulykker bør kunne undgås. Blå mærker og buler er dog acceptable konsekvenser af børnenes leg, da de vil afprøve grænser.